Vi hylder/forkæler kvinderne
By Janice startede med en idé midt i en coronatid. Jeg havde alt for meget tid og begyndte at lave flere små projekter, inden jeg fik ideen til at lave min egen webshop med de ting, der interesserer mig. Jeg ville gerne have, at det ikke bare skulle være en webshop, men også et sted, hvor man kunne få gode råd eller tips og ikke mindst blive inspireret. Det skulle samtidig være bæredygtige produkter.
Jeg er tidligere professionel danser og har blandt andet danset i cirkusrevyen og i musicals heriblandt Grease. Derudover har jeg også i mange år arbejdet som model, hvorfra interessen for mode, make-up og hudpleje stammer. I de senere år er interessen for brugskunst og indretning vokset. Det er fedt at finde alle de små hyggelige ting til hjemmet.
Jeg glæder mig til denne rejse. Jeg håber, I har lyst til at rejse sammen med mig.